Back to All Events

Oplev dybet og fridyk med muslinger i havnen

  • Kalvebod Bølge København V, 1560 Denmark (map)

Gratis fridykkerundervisning og snorkeltur i Københavns Havn.

Lørdag den 12. august får du muligheden for at fordybe dig i den københavnske undervandsverden når Mod Dybet, Maritime Nyttehaver og Opdag Havet i samarbejde med Sharing Copenhagen inviterer dig med under overfladen.

Kan du dykke til 8 meter på en enkelt vejrtrækning? Kan du finde ro i vandet og trykudligne sikkert? Det kan du undersøge når dygtige fridykkere guider gennem sikre dyk mod dybet. (først til mølle)

Er du mere til nysgerrig og legende snorkling i overfladen kan du snorkle rundt mellem Maritime Nyttehavers meterlange muslingeliner og tangrækker der hænger side om side som søjler gennem vandet og skaber et helt unikt undervandsunivers.

WWF's Opdag Havet stiller gratis våddragter og snorkeludstyr til rådighed og på kajen vil der være formidling om havnens økosystemer, artsrigdom og potentialer.

Praktisk:

Det hele foregår ved Maritime Nyttehaver på Kalvebod Bølge, ud for Mariott Hotel.

Fra kl. 11 til kl. 17 er der formidling på kajen og mulighed for snorkling

kl. 11.30 og kl. 15 er der miniforedrag om fridykning

Dagen igennem er det muligt at træne fridykning med erfarne instruktører, hver workshop varer en times tid og har begrænsede pladser. Først til Mølle.

Madskolen jorden rundt serverer snacks og drikkevarer.

Under Broen tager en undervandsrobot med, så landkrabber også kan se hvad der sker under overfladen!

Vær opmærksom på at vandet er dybt og at dykning foregår på eget ansvar. Man skal kunne svømme 200 meter for at være med. Der vil være livredder til stede.

Der kan være ventetid på undervandsudstyr - vi prøver at få så mange igennem som muligt :)

Kom med og se din by fra en helt ny vinkel

Vi takker Sharing Copenhagen for at bakke op om projektet